Ragnar Olsen

DSC_9504_3861

Jeg er født og opvokset i den lille bygd Skopun på Færøerne, og da jeg som 13 årig begyndte at spille guitar, var det min onkel Poul Hentze, der åbnede denne verden for mig. Han lærte mig grundlæggende akkordspil og lidt noder, og rent musikalsk var det country og blues musikken, der drog mig til guitaren.
Da jeg var 15 år, hørte jeg for første gang en indspilning af Francisco Tarregas Recuerdos de la Alhambra, og fra dette øjeblik var kursen sat. Dette skulle læres lige meget hvad, der stod i vejen! Trods min utrolige entusiasme var det lidt af en strid at lære at spille klassisk guitar på en lille ø midt i Nordatlanten, så det tog mig 9 år at finde vejen til konservatoriet. Jeg er uddannet hos Jørgen Bjørslev på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg med diplomeksamen i 2004 og videre studier hos Timo Korhonen i Turku året efter. Jeg er aktiv både som solist og kammermusiker og har bl.a. optrådt som solist med Færøernes Symfoniorkester og med flere soloprogrammer ved den færøske Summartónar Festival. Jeg underviser desuden på Torshavns Musikskole og er leder af musikskolen på Sandoy.

Ragnar Olsen
millum Gilja 70, FO-188 Hoyvík, Færøerne,
Tlf. 00298 229883, ragnar@staufferguitarduo.com